Valgvrøvl – De dårlige meningsmålinger kommer!

Valget er på vej. Statsministeren har trykkede onsdag den 27. maj 2015 på den her ubestemmelige, fiktive knap. I den forbindelse er én ting sikkert. Meningsmålingerne kommer i hobetal – både de troværdige og de mindre troværdige. Dårlige meningsmålinger handler om viden, vi ikke kan regne med. Det er et problem, som på det seneste er blevet taget op ved hvert valg men hurtigt glemmes igen.

I et accelerationssamfund hvor meningsmålinger, viden og information flyder frit og hurtigt, er det afgørende, at vi kan vurdere den viden, der produceres og deles i samfundet. Det vil jeg i al beskedenhed give en lille guide til løbende og påpege både de gode og dårlige eksempler.

Det dårlige eksempel

Journalister, beslutningstagere – ja faktisk hele befolkningen fik kortvarigt øjnene op for problemstillingen om manglende gennemsigtighed og kvalitet i meningsmålingerne ved fadæser om DR’s exit poll (exit prognose) ved kommunalvalget i 2013. Denne meningsmåling viste, hvor galt det kan gå, når meningsmålingsarbejdet svigter: en exit poll som fik landets statsminister til at gå på talerstolen for at beklage sit nederlag – som dog i virkeligheden viste sig at være en halv sejr. Desuden medførte DR’s exit poll, at landets morgenaviser trykte misvisende avisforsider.

Hvad skal jeg vide?

Den slags fadæser gør jo én usikker på, hvad man overhovedet kan regne med.  Meningsmålinger bliver nok ikke forbudt lige foreløbig, så for at gøre junglen lidt mere overskuelig, vil jeg dele to observationer:

  • Mennesker er heldigvis dynamiske og tænkende væsener.

Ingen samfundsvidenskabelig måling – uanset kvalitet – kan fungere som en krystalkugle. Valg handler om mennesker, og den politiske situation er langt fra statisk. Derfor skal man især op til et valg være kritisk omkring alle meningsmålinger.

  • It’s the method, stupid!

Den troværdige (men ikke perfekte) meningsmåling opfylder følgende principper.

 

Den troværdige meningsmåling

Mantraet om, at så længe man har 1.000 interview, er man på metodisk sikker grund, er en skrøne. Der skal mere til. Dataindsamlingen til meningsmålingen er nødt til at opfylde tre kvalitetskriterier, hvis den skal give et billede, der ligger i nærheden af virkeligheden.

  • Tilfældig udvælgelse. Alle i målgruppen skal have lige stor chance for at blive valgt. Den bedst mulige repræsentativitet opnås ved kvalitetssikrede telefoninterviews.
  • Høj deltagelsesprocent. Flest mulig personer i den udvalgte stikprøve skal svare.
  • Statistisk usikkerhed. Der skal angives statistisk usikkerhed på undersøgelsen. Hvis udvælgelsen er tilfældig og deltagelsesprocenten er høj, giver 1.000 interview et acceptabelt niveau af statistisk usikkerhed

Dette er løsningen på at kunne levere meningsmålinger, der giver et relativt retvisende billede af virkeligheden og af den viden der produceres i samfundet, når det bl.a. kommer til de politiske partiers valgresultater. Hold øje med metoden i forbindelse med meningsmålingen – det giver en god indikation af, om den er til at stole på.

Godt valg og god vind!
Katrine Wind

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 − thirteen =